Micro Technic / Welcome / News / Company News / Ny SMD-linie




Right menu

Tip a friend Print Phone me up Enlarge Minimize
 
 

Newsletter

PC/104: RTUs/Dataloggers: Industrial PCs: Elektronikmontage (EMS): Privacy policy

Not logged in

Shopping basket

Your basket is empty


Ny fuldautomatisk SMD bestykningslinie

Ny bestykningsautomat øger kapaciteten hos Micro Technic A-S

Det er med glæde at vi kan informere Jer om at vi netop har udvidet vores kapacitet med en helt ny SMD bestykningslinie.

Maskinen er højhastighedsmaskine fra svenske MyData, som kan montere ca. 17000 komponenter i timen. Bestykningsautomaten er designet til virksomheder, som har en meget fleksibel produktion med korte op- og nedtagelsestider.

Vi har haft medarbejdere på kurser i drift og programmering af den nye maskine, og vi forventer at vi inden for kort tid kan øge vores kapacitet til det 3 dobbelte.

Produktionschef, Allan Hansen, fortæller: ”Med indkøbet af den nye bestykningsautomat øger vi ikke bare vores kapacitet og fleksibilitet betragteligt. Vi tager også et stort teknologiløft til hele vores automatiske montage”.

Bestykningsautomaten bliver leveret af Eltraco, som er Mydata distributør i Danmark. Ole Thers, Direktør i Eltraco udtaler i forbindelse med leverancen: ”Vores kunder i de nordiske lande har været fokuseret på at lave prototyper, og mindre volumen-produktion. MyData har altid fokuseret på netop dette kundesegment, og har de seneste år oplevet meget stor fremgang på det europæiske, samt amerikanske marked. Derfor er vi hos Eltraco meget stolte over at kunne byde endnu en kunde velkommen på MyData platformen. Micro Technic har valgt at supplere deres maskinpark med netop en MyData SMD linie, som samtidig skal give dem et teknologiløft kombineret med hurtigere service til deres kunder.

Hastig vækst skabt på prototypeservice og nye kundedesigns

"Investeringen er endnu en understregning af Micro Technics vækst de senere år inden underleverandør-området, hvor navnlig vores prototype-service og design/-udviklingskompetencer muliggør at vedholde en konkurrencedygtig produktion af professionel elektronik i Danmark” udtaler direktør Finn Max Laursen.

Vores kompetencer indenfor hardware-udvikling, prototypeservice og den efter-følgende løbende produktion udnyttes af mange af vore kunder i dag for at opnå en optimal udnyttelse af virksomhedens ressourcer og kapital henover produkternes livscyklus.

Også i salgsafdelingen vækker den nye SMD-line glæde. Salg- og marketingchef, Frank Max Laursen udtaler ”Vi ser et øget kapacitetsbehov hos vore nuværende kunder og samtidig en mulighed for at møde fremtidige krav fra såvel nye som eksisterende kunder indenfor industriel elektronik. Vores filosofi at kunne tilbyde alle services lige fra design, henover produktion til færdig test og apparatmontage (Box-build) har vist sin berettigelse i markedet og med indkøbet af den nye SMD linie er vi klar til opfylde de store forventninger vore loyale kunder har til ”deres elektronikproduktion”.

Den nye produktionslinie er designet til at kunne køre fuldautomatisk med loadere ved screenprinter og unloadere ved SMD ovn. Linien blev sat i fuld drift i december 2006 og vi forventer de fleste nye produkter skal køres på den nye linie.

En del af de eksisterende produkter vil blive ”overflyttet”, efterhånden, som vi får øget erfaring med programmering og drift af den nye linie.

Har I lyst til en nærmere præsentation af vores nye SMD linie, er I velkommen til at ”kigge ind” til en præsentation. Vi står gerne klar med kaffen….

Vi ser frem til godt og frugtbart samarbejde i 2007.

Comments

You are not allowed to create comments.


Micro Technic A/S, Denmark, Tel: +(45) 6615 3000, Email: sales@micro-technic.com
sitemap